Forskellige angstlidelser?

• Socialfobi: Hvis du har socialfobi, er du angst for at gøre noget pinligt og blive kritisk iagttaget eller kritisk evalueret af andre mennesker – og angsten for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed betyder, at du undgår eller tager mange forbehold i sociale situationer, som du ellers gerne ville være en del af.

• Panikangst: Angst for tilbagevendende pludselige og voldsomme panikanfald kendetegner panikangst. Dominerende kropslige symptomer relateret til angsten og angstanfaldende vil ofte være hjertebanken, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Som følge heraf kan du fx opleve en frygt for at dø, miste kontrollen over dig selv eller blive sindssyg.

• Agorafobi: Agorafobi gælder en angst for at færdes alene udenfor hjemmet; fx i forretninger og forsamlinger; på offentlige steder eller ved offentlig transport; og angst for alene-færden i fx skoven eller på andre øde steder. Hvis du har agorafobi, vil du sikkert også være angst for panikanfald.

• OCD: OCD er en psykisk lidelse, som er kendetegnet ved tilbagevendende uønskede tvangstanker, impulser, forestillingsbilleder og/eller tvangshandlinger. Nogle tvangshandlinger er synlige for andre – f.eks. tjekkeadfærd, hygiejneritualer og ordensritualer – imens andre ritualer ikke synlige, fordi de udføres „inde i hovedet“ – f.eks. bønner eller tælleritualer. Udførelsen af tvangshandlinger medfører typisk, at du mærker en kortvarig lettelse eller en følelse af sikkerhed. Men det ligger i tvangstankernes natur, at de dukker op igen, og at de med tiden ”kræver” flere og flere pinefulde og slidsomme tvangshandlinger.

• Tilpasningsreaktion: En tilpasningsreaktion er resultatet af en stor livsforandring eller belastende begivenhed, der drastisk har ændret dit liv (såsom sygdom, skilsmisse, mobning, fyring, tab af en nærtstående). En tilpasningsreaktion kan også være et resultat af en som udgangspunkt positiv begivenhed, såsom at du er blevet forældre. Ofte kan man komme igennem sådanne kriser eller omvæltninger ved at tale med og få støtte fra sine nærmeste. Men har du udviklet symptomer som nedtrykthed, angst, bekymring, en følelse af magtesløshed – og oplever du, at du har vanskeligt ved at klare en almindelig hverdag, så kan det være en god ide at søge professionel hjælp.

• PTSD: Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en ofte langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger. Du genoplever skræmmende hændelser både i vågen tilstand (flashbacks)og som mareridt, og du prøver at undgå situationer og tanker, som minder om hændelserne. Mange med PTSD er også plaget af irritabilitet, har problemer med at sove samt besvær med at koncentrere sig og huske.

• Generaliseret angst (GAD): GAD er kendetegnet ved vedvarende ængstelighed og en udtalt tendens til at bekymre sig overdrevent om hverdagens begivenheder og problemer. Sammen med bekymringerne optræder mange angst- eller spændingssymptomer. Du kan være stærkt bekymret for helt dagligdags småting; såsom om du kan finde en parkeringsplads eller om du kommer for sent til et møde; om du selv eller dine nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke; om du mister dit job og kommer i økonomiske problemer osv. Fælles for bekymringerne er, at de er overdrevne og urealistiske, og at de opleves som slidsomme og ukontrollable.

• Helbredsangst: Helbredsangst, også kaldet hypokondri eller sygdomsangst, er en plagsom lidelse, hvor du er angst for at have en alvorlig sygdom, fx kræft, sclerose eller skizofreni. Du er derfor konstant på vagt overfor kroppens eller sindets signaler, og måske tjekker du derfor dagligt, om du skulle have sygdomssymptomer. Måske søger du hyppigt læge for at blive undersøgt eller søger efter informationer om sygdomme på nettet. Eller måske gør du modsat alt for at undgå at høre eller se noget om sygdomme – og undgår andre mennesker, som er syge eller måske syge. Disse tiltag medfører typisk en kortvarig lettelse, men ved helbredsangst vender angsten hurtigt tilbage igen som en pinefuld tvivl, der hæmmer din naturlige livsudfoldelse.

 

• Eksamensangst: Langt de fleste studerende oplever nervøsitet før og under en eksamen. Let til moderat nervøsitet kan være en fordel, fordi denne nervøsitet skærper vores koncentration og opmærksomhed og gør os mere ”præstations-parate”. Men for cirka 15-20% studerende bliver nervøsiteten forud for og under en eksamen skiftet ud med en så overvældende og belastende angst, at det bliver pinefuldt. Typisk knytter eksamensangst så an til en enkelfobi eller socialfobi. Så hvis din angst for at gå til eksamen fx er blevet så voldsom og indgribende, at den belaster dit studie eller måske endda din generelle trivsel, så har du formentlig eksamensangst i en grad, så der er tale om en angstlidelse.

• Separationsangst: Ved separationsangst er dit barn kendetegnet ved en angst for at være adskilt fra en eller begge forældre eller andre primære omsorgspersoner. Separationsangst forekommer som en del af den normale udvikling hos børn, men for nogle børn fortsætter separationsangsten ud over det forventelige alderstrin og får en sværhedsgrad, der påvirker barnets funktionsevne negativt. Barnets katastrofetanker drejer sig ofte om en angst for at forældrene skal komme til skade eller dø mens barnet ikke er til stede. Ofte medfører separationsangst også, at barnet får svært ved at tage i skole, svært ved at sove alene, svært ved at sove andre steder end hjemme, og ofte bliver det også svært for barnet at være alene hjemme – også om dagen.

• Enkelfobier: Hvis du har en enkelfobi, er du angst for specifikke objekter eller situationer, fx:
  • Dyr: fx katte, mus, hunde eller edderkopper.
  • Natur/miljø:fx tordenvejr, dybt vand eller højder.
  • Medicinsk/kropsligt:fx nåle, opkast, operationer eller blod.
  • Bestemte steder:fx tunneler, broer, smalle/trange steder, tandlægen, flyvemaskiner.